Kom og mød Jytte Hilden

Udsolgt

Første arrangement i år bliver en anderledes aften med besøg af tidligere minister Jytte Hilden, der sammen med journalisterne Kate Bluhme og Lene Frøslev har skrevet biografien 99 lyserøde elefanter.

Om bogen

Danske kvinder var blandt de første i verden, der for alvor trådte ud på arbejdsmarkedet, og de har haft stor indflydelse på opbygningen af det danske samfund. Bogen kaster lys over, hvordan danske kvinders engagement, vilje og flid i mange henseender har ændret historien for alle, og beskriver 99 markante danske kvinder, som med inspiration og nytænkning har været med til at forme Danmark siden den allerførste grundlov i 1849. Fælles for de 99 kvinder er, at de er gået nye veje.

Bogen kan normalt kun downloades fra kvinfos hjemmeside (kvinfo.dk), men denne aften kan vi købe den for 25,-kr.

Bogen er led i et større projekt, hvor idéen er at sætte kvinders liv og virke i perspektiv bl.a. i jubilæumsåret for kvindernes stemmeret. Bag projektet står bl.a. tidligere folketingsmedlemmer Elisabeth Arnold (R), Grethe Fenger Møller (K) og Jytte Hilden (S).

Kom og vær med til en aften om, for og med kvinder. Vel mødt.

 Om Jytte Hilden

Jytte Hilden f. 12. september 1942 i København er civilingeniør, tidligere rektor og socialdemokratisk forhenværende minister og folketingsmedlem. Hun var kultur- og senere forskningsminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen og folketingsmedlem 1979-1998.

Hun blev student i 1960 fra Rungsted Statsskole og afsluttede i 1966 sin uddannelse som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole. Hun fik arbejde samme sted, indtil hun i 1968 blev gymnasielærer og siden rektor for Roskilde Katedralskole.

Køb billet

Der er udsolgt.