Anne Birgitte Stürup d. 2. oktober 2018

Kære alle medlemmer af Det kvindelige Litteraturselskab

Anne Birgitte Stürup kommer den 2. oktober 2018.

Om foredragsholderen:

Anne Birgitte Stürup har siden hun blev færdig som jurist i 1972 været anklager. I løbet af sin 40-årige karriere er hun blevet en af de mest erfarne anklagere herhjemme. Grundig forberedelse og et skarpt blik for detaljen er fundamentet for, at der sker domfældelse når Stürup møder. Denne driftsikkerhed skaber respekt iblandt kollegaer forsvarsadvokater og dommere, som beskriver hende som en legende indenfor sit fag. Er aktuel med bogen “På ofrenes side – En anklagers liv” (marts, 2018).

Om bogen:

Forlaget skriver:

Et portræt af en modig kvinde, der har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Det er fortællinger om blandt andet det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, drabet på den italienske turist i København, den hiv-smittede karatetræner, serieforbryderen fra de københavnske parker og om den voldtægtsforbryder, der blev kendt som Amager-manden. Som anklager gennem næsten 45 år har Anne Birgitte Stürup især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser. Her fortæller hun om sit arbejde for anklagemyndigheden og ikke mindst for de uskyldige og ofte helt tilfældige ofre.

Virkeligheden overgår handlingen i enhver kriminalroman, og bogen giver desuden et helt enestående indblik i det danske retssystem.

Bogen er skrevet af Morten Bruun og Thomas Bjerg i samarbejde med Anne Birgitte Stürup

Køb billet

Kun for medlemmer af Det Kvindelige Litteraturselskab.

Billetsalget åbner 31.august 2018 kl 15.

Køb billet her

Du får kode til køb af billet i nyhedsbrevet.

 

Udgivet i Afholdte arrangementer. Bogmœrk linket.

Der er lukket for kommentarer.