AFLYST! Gertrud Tinning Onsdag den 22.04. Aflyst pga corona.

Kære alle medlemmer af Det kvindelige Litteraturselskab

AFLYST!

Kom og oplev Gertrud Tinning.

Det foregår Håndværkerforeningen, Allegade 16A, 8700 Horsens,

ONSDAG den 22. april 2020

Om foredragsholderen:

Jeg er uddannet på Roskilde Universitets Center med fagene Internationale Udviklingsstudier og geografi. I starten af 90erne fik jeg arbejde i FN og boede og arbejdede i Nairobi, Kenya.

Efter Kenya flyttede vi til Colombo i Sri Lanka, hvor jeg arbejdede for den samme organisation.

Hjemme igen fik jeg arbejde på Danidas Kursuscenter og har nu de sidste 12 år undervist på verdens bedste højskole Den Internationale Højskole i Helsingør.

Om bogen:

En uretfærdig tid

Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne.

I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod.

Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet.  Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det?

På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’ tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning.

Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede.

 

Udgivet i Kommende arrangementer. Bogmœrk linket.

Der er lukket for kommentarer.