Kære alle medlemmer af Det kvindelige Litteraturselskab

D. 28. september fylder Det kvindelige Litteraturselskab 5 år, og i den anledning har vi valgt at afholde en anderledes litteraturaften for medlemmerne.

Planen er, at vi mødes til almindelig tid, men at vi denne aften spiser en festmiddag sammen. Der har allerede meldt sig tre festtalere på banen, nemlig Gretelise Holm, Leonora Christina Skov og Lars Vestergaard. Alle tre forfattere har tidligere besøgt os i Serridslev, og vi ser frem til at møde dem igen.

Vi glæder os til en hyggelig aften, der bliver noget ud over det sædvanlige. Derudover vil der blive forskellige festlige indslag, ligesom vores udemokratiske konkurrence heller ikke skal mangle

Medlemmer har som sædvanlig fortrinsret, og da vi max. kan være 100 personer inkl. festtalere, gælder det om at få meldt sig til hurtigst muligt

Pris for medlemmer denne gang 200,- kr. inkl. kaffe + tilkøb af drikkevarer. For ikke-medlemmer er prisen 250,- kr. + tilkøb af drikkevarer.

Tilmeld dig på hjemmesiden eller til Margareth Bergman på mail: omb@mail.dk

Rasmus Dahlberg kommer 25. oktober

Næste arrangement bliver d. 25. oktober, hvor Rasmus Dahlberg kommer på besøg. Rasmus Dahlberg er cand. mag i historie og en person med mange jern i ilden. Senest har han sammen med Maria Helleberg skrevet og udgivet romanen Liv eller død. Han har været medforfatter på serien Plan B under pseudonymet Henrik Desmond, men Rasmus har også været medstifter af Det historiske Hus, og er en erfaren foredragsholder om bl.a. kontrafaktisk historie. Han er i det hele taget en kreativ og underholdende person, der nok er værd at høre på.

Tilmelding ligeledes på hjemmesiden eller til Margareth Bergman på mail: omb@mail.dk

Pris for medlemmer 100,- kr. For ikke-medlemmer 150,- kr.

Facebook

Vi har fået ny facebookside. Husk at tilmelde dig, da den gamle vil bliver fjernet om ca. en uge. Du kan tilmelde dig her:

http://www.facebook.com/pages/Det-Kvindelige-Litteraturselskab/210549585628092?sk=info

Kontingent

Husk også at betale dit kontingent, hvis du fortsat vil være medlem.

På bestyrelsens vegne

Helle Nancke