Sissel-Jo Gazan

Håndværkerforeningen, Allégade i Horsens

Pris for ikke-medlemmer: 200 kr. incl. kaffe/the og kage – eller byt din kop med et glas vin i baren.

Dørene åbnes kl. 18, da der afholdes generalforsamling fra kl. 18.30-19

Køb billet via dette link
– Medlemmer får en billetkode tilsendt i et nyhedsbrev og kan købe billigere billetter.
– Ikke-medlemmer kan købe billetter fra den 25.02, hvis der er flere tilbage.

Om foredraget;

Sissel-Jo Gazan - Foto: Les Kaner

Sissel-Jo Gazan – Foto: Les Kaner

Forlagsbeskrivelse af Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan

Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter. Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Mia var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne. Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et herbarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på Aarhus Universitet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

Om forfatteren:

Sissel-Jo Gazan: Sissel-Jo Gazan er født i 1973, og har haft en passion for at skrive siden barndommen, hvor hun som femårig var på en lang rejse rundt i Middelhavet ombord på et skib sammen med sin mor. Her skrev Sissel-Jo om alle de ting hun så og oplevede, og det blev til breve og historier, som blev sendt hjem til familie og venner. Debutromanen, Når man kysser i august, udkom i 1995 og siden har Sissel-Jo Gazan udgivet bøger kontinuerligt igennem årene. Mange af hendes bøger er skrevet under længere udenlandsophold. Rodløshed er et emne, der tit går igen i Gazans romaner, hvilket kan føres tilbage til hendes eget liv, hvor hun i perioder har haft netop rodløshed inde på livet. I 2004 blev Sissel-Jo Gazan færdigudlært som biolog med speciale i dinosaurer, men inderst inde havde hun altid vist, at hun ville være forfatter. Sissel-Jo Gazans foregående bog, Blækhat, som udkom i 2017, høstede store roser fra anmeldere og læsere, og vi tør godt at love, at der er lagt i kakkelovnen til endnu en spændende og medrivende fortælling i Sissel-Jo Gazans nye roman Hvide blomster.